Ansigt til ansigt

"ANSIGT TIL ANSIGT Hemmeligt tab af modet af attituderne maskerne sløver næsten umærkeligt for tegn ude og inde blotter os ubekvemt ansigt til ansigt Alt ude og inde hvori vi var og er og tar del diffunderer omkring det ansigt Intet – af den sædvanlige bevægelse mod uoverskuelig helhed – er til Ansigt til ansigt taler vi sammen i køkkenkrogen og i haven Og det er tale talen er til og det kan ikke være andet vi svarer til hinanden – uanset hvor lidt eller hvor famlende det kan være En besynderligt gavmild fattigdom nær ved det tyste – som brisen der rasler med vindueskrogen eller løvet nu – har mærket os samtidigt – og hver især" Jørgen Gustava Brandts digte i "Ansigt til ansigt" er funderinger over tidens og livets gang. Digteren minder os på sin egen finurlige måde om, at livet bedst leves, når man bærer sine livserfaringer med sig i bevidstheden og er klar til at gribe øjeblikket.