Flugtens forseelser

"Han trak sig lidt væk fra hende, da han fornemmede hendes tøven. Han så ud over haven og talte nærmest for sig selv. "I halvandet år sov jeg hver nat et nyt sted. Jeg var sikker på, jeg blev forfulgt og at jeg var til fare for alle dem, som kom i nærheden af mig. Den ensomhed, jeg oplevede i nætternes kulde, har aldrig rigtig sluppet mig, og jeg var bange for, at det ikke kunne ske. Med dig føler jeg det muligt. Det er svært at forklare, men kan du forestille dig, hvordan det er ikke at have noget blivende sted… hvordan…" Hans hænder fægtede hjælpeløst i luften, han rynkede panden, manglede ord og gentog så de forløsende "ikke noget blivende sted". Der er flere end én måde at flygte på, og tusind ting at flygte fra. De to historier i Lene Baggers "Flugtens forseelser" kredser begge om flugten som tema. Flugten fra fortiden og fra en selv, men også den egentlige flygtnings liv og vilkår i Danmark i 1990'erne.