Drøm og drama

"Jeg havde følelsen af at græde blod, men stod over for det uafvendeligt. Jeg så sigtekornet mod den hvide bluse… og skød! Og så kom det forfærdeligste: Trods den dræbende haglladning faldt hun ikke – ville ikke falde. Mens jeg selv var ved at segne, så jeg hendes hjerteblod piblende farve den hvide bluse. Jeg havde endnu et skud, men hun kastede sig med begge arme om min hals. Og mens det sidste lys slukkedes, og hendes dødsangst var den eneste lyd i verden, følte jeg hendes hede blod væde mit tøj og rinde i strømme ned ad mit bryst… Jeg vågnede midt i et forfærdelsens skrig." Fantasi og virkelighed, drøm og drama blander sig sammen i Erling Kristensens kryptiske roman, hvor fortælleren hjemsøges af det samme mareridt så mange nætter i træk, at han til sidst begynder at tro på, at den døende kvinde i drømmen endnu er i live et sted derude.