På skillevejen

"Det lille, gule bindingsværkshus lå midt i landsbygaden og skammede sig over sine skæve vinduer og sit tynde stråtag. Det havde en bygningsattest fra 1798 og syntes, at man nu i 1908 godt kunne gøre noget for at bringe det på lige fod med de velholdte nabohuse. Madam Sørine Petersen, der ejede det utilfredse hus, var af en anden mening. Hun havde sat hver skilling, hun ejede, i at etablere sit hjemmebageri. Ovnene, ja det hele var tip-top, for det skulle hun og sønnen Jens leve af, og folkene i landsbyen var såmænd ligeglade med husets udseende, bare brødet var godt. Sørine var midt i trediverne. Kraftig. Den svulmende barm konkurrerede med lethed med hendes berømte søndagshvedeknopper, og hofter og bagdel kunne have bragt en Holger Drachmann i ekstase, hvis han havde besøgt den lille vestjyske by…" Dette er indledningen til Else Fabers roman "På skillevejen". Gennem en trettenårig drengs øjne oplever vi livet i en lille jysk by i 1908, og bogen giver et glimrende tidsbillede ikke bare af samfundet, men også på de enkelte mennesker, der lever i det.