De nygifte

Et romantisk, episk digt om det nygifte par Marie og Vilhelm og deres første tid sammen. En tid, der både rummer glæde og sorg, forvirring og henrykkelse. Og som mest af alt bærer vidne om, at selv om tiden i momenter synes at stå stille, så går alt alligevel sin naturlige gang. " MARIE Jeg drømmer endnu, skjøndt vaagen Jeg har drømt fra den Stund, jeg hertil kom, Og nu først spreder sig Taagen. VILHELM Drømmen er glemt, Solen herned Skinner gjennem Bøgetoppen. MARIE End seer jeg Støvet i Rytterens Fjed, End hører jeg fjernt Galoppen. VILHELM Vær uden Frygt, min unge Viv! Paa Hjulpet din Fod du sætte! Jeg holder Armen om dit Liv, Skal op i Vognen dig lette. Nu sidder vi sammen, vi er ene, vi er frie; Vil du taale min Haand under Kaaben? - Kjør, Postillon! blæs sin Melodie ! Fremad ! Verden er os aaben. "