Sandet fyger om Hvarre

"På én gang hørte han fodtrin ude i gården. Han gik hen til vinduet og kikkede ud. Et smil lyste op i Kasper Dams ansigt. Ved trappestenen stod en mand, herremanden fra Hvarregård. I gamle dage kom han ridende som andre herremænd. Nu måtte han nøjes med apostlenes befordring. Så dybt var han sunket. Den tid var forbi, da Kasper Dam ønskede at have med Henrik Hvarregård at bestille. For år tilbage havde han været hans gode ven. Nu var Hvarregårdsmanden ikke at regne for andet end en sølle stodder. Og stoddere var et selskab, Kasper Dam mindst af alt søgte omgang med." I slutningen af 1700-tallet sidder Kasper Dam på sin triste gård og spiller terninger med sig selv. I en hel uge har det regnet og blæst, og han har ikke haft lyst til noget som helst. Måske er det derfor, at han trods alt lader sin gamle ven Henrik Hvarregård komme ind i varmen, efter han ellers havde vendt den stakkels forarmede herremand ryggen. Da Kasper mærker, at Henrik forsøger at opretholde illusionen om at han stadig er en rig og mægtig herremand, sætter han sig for at pille sin gamle ven ned fra den høje hest igen. "Sandet fyger om Hvarre" er en stemningsfuld roman fra Vestjylland, som det så ud i slutningen af 1700-tallet. Romanen udkom første gang i 1960.