Scala–suite/lys

"Natten fremkalder deres ømhed De har næsten ingen ord De har et sprog af enkle kraftigt insisterende signaler Emner og gløder i mørket Som de går, står, sidder og bevæger sig tegner de et hemmeligt rum i rummet I byen Og de store felter af intet og mangel på sætningsbygning udfylder de idet de dukker op fra deres sprækker i murene søvngængersikkert med drømmenes vokalisering nærværets indforståede udbrud og berøringer der også er anslag over mægtige sangbundes tømte bassiner Deres tone hendør som umærkeligt svindende duftspor Således er de til for det fælles ekko" Jørgen Gustava Brandts digte i "Scala-suite/lys" omhandler alverdens ting. Den røde tråd igennem de mange digte er digterens meget personlige synspunkter over for hans samtidskultur. Således får vi lejlighed til at se 1980'ernes danske kunst- og kulturliv gennem et helt særligt par øjne.