Tale for tavshed

"Der var aftener, hvor han vækkede hende for at lokke hende med ned i drivhuset, så hun kunne opleve når hans elskede kaktus stod i blomst. Skønheden var flygtig, livet selv så skrøbeligt. Et lysende moment af intensitet, en fuldbyrdelse og så var det slut. Nogle kaktusarter blomstrede kun i det fri. Caroline forestillede sig ørkenen, hvor blomsten viste sig for en enkel nat uden at der var nogen til at hylde den. hun forestillede sig blomstens længsel efter at blive set. Den kaktus måtte være det mest ensomme væsen på hele jorden. Caroline græd ved tanken, men faderen trøstede. Det kunne jo være, at en æselhare eller en sandræv kom forbi og standsede op." I Lene Baggers roman "Tale for tavshed" vikles et væld af vidt forskellige skæbner ind i hinanden på tværs af kontinenter og verdenshave. Fælles for alle historierne, der krydser hinanden undervejs i bogen, er, at de foregår i en moderne, gudløs tid, hvor lidenskab, begær og kærlighed på mange måder har frit spil, og på andre måder stadig er bundet.