TV. En god babysitter

"Alle kender situationen; det har været en hård dag på arbejdet, man kommer sent af sted og er lige ved ikke at nå at hente børnene til tiden i børnehaven. Kommer hjem, får smidt tøjet og skal til at forberede maden. Børnene er trætte, irriterende og kropumulige. De gider ikke noget; de gider ikke tegne, læse billedbøger eller noget som helst – de er, som amerikanerne så smukt kan sige det, 'a pain in the neck'." Mange forældre vil kunne sige ja til, at de indimellem har brugt tv'et til at pacificere børnene, mens de selv var i gang med noget andet. Mange vil sikkert også genkende følelsen af dårlig samvittighed over at ty til tv'et som babysitter. Billy Adamsens bog fra 1994 gør op med forestillingen om, at tv skulle gøre børn dummere og mere passive. Han taler imod mange af datidens stemmer, der påstod, at det var dårligt for børn at se tv, og beskriver i stedet, hvordan tv'et kan bruges som et positivt redskab i en ellers stresset hverdag. "TV. En god babysitter" består af to forelæsninger holdt på henholdsvis University of California og Københavns Universitet. Bogen udkom første gang i 1994.