H.C. Andersen og storhertug Carl Alexander af Sachsen–Weimar–Eisenach

"På H.C. Andersens trækfugleveje er der blandt de mange hvil et fristed, hvor han årtier igennem atter og atter tyr ind, hvor han finder den dybeste forståelse både som digter og menneske. Det er fyrstehjemmet i Thüringer-landet, 'hvor Luther talte og Goethe sang'. På mange blade i sit livs brogede billedbog har Andersen med taknemmelighed og hengivenhed skrevet storhertugen Carl Alexander af Sachsens navn. Venskabet, og således bør det betegnes, mellem borgherren på Wartburg og i Weimar, landgreverne af Thüringens Ætling, og den danske digter, der fødtes i Munkemøllerstrædets trange vrå på Danmarks hædersdag for hundrede år siden, er et af de smukkeste kapitler i H.C. Andersens livseventyr." H.C. Andersen er kendt for sine vidunderlige rejseskildringer og sine kloge ord: 'At rejse er at leve'. Én rejse tog han særligt ofte. Det var turen til sin adelige ven i Thüringer-landet, og det er dette venskab, Louis Bobé så smukt skildrer i denne lille bog. Boden udkom oprindeligt i 1905.