Korstogene

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst.