Margrete I. En dramatisk monolog

"Den første dag græd jeg meget, for jeg savnede far og Danmark, og jeg brød mig slet ikke om at være Håkons dronning af Norge. Merete Ulfsdatter gav mig slag med riset, og det brød jeg mig endnu mindre om. Jeg protesterede voldsomt og sagde, at jeg vel var dronning af Norge, og at mine undergivne ikke burde slå mig. Men Merete Ulfsdatter sagde: 'Så længe I græder, er I ikke dronning' og så gav hun med en gang til med riset for at belægge sine ord. Næste dage græd jeg knap så meget, og jeg fik færre slag. Tredje dag skulle Merete Ulfsdatter kun vise mig riset, og straks holdt jeg op at græde. Se – sådan blev jeg vænnet af med at klynke." Dronning Margrete I har i slutningen af sit begivenhedsrige liv trukket sig tilbage til Esrum Kloster. I en lang monolog fortæller hun om sit liv som dronning, om forholdet til sin far, Valdemar Atterdag, og sin søn Oluf. Hun indvier os i sine inderste følelser omkring de voldsomme prøvelser, hun måtte igennem, og de enorme sejre, hun præsterede på både egne og på landets vegne. Skuespillet udkom første gang i 1999.