Angstens Kemi

Milad har altid klaret sig godt. Både i skolen og med vennerne og det hele. Men noget har ændret sig, efter hans far kom ud for en ulykke. En ulykke, som, Milad føler, er hans skyld. Det kaster lange skygger ind over Milad, der desperat prøver at finde sin vej i det hele. Heldigvis møder han Asta, der ikke er bange for at tale om det alt det, der er svært. Asta med det lille smilehul i den ene kind. "Milad begynder at svede. Hans øjne flakker fra ansigt til ansigt. Og han mærker den komme. Den kryber op ad hans rygrad som en iskold hånd - angsten. Hjertet banker så hårdt, at han er sikker på, at det overdøver musikken. Han kigger over mod den åbne dør. Udenfor er mørket inviterende. Som en favn at kunne gemme sig i. Måske kan han nå at redde den her. Inden den når at overtage ham. Tælle. Langsomt. Ånde ind. Ånde ud. Ånde ind. Kun den dybe bas fra musikken i salen, høres svagt. Som et stort dyrs fjerne brummen." ANGSTENS KEMI er en letlæst kortroman om skyld, angst og en spirende forelskelse.