Brændevin og roser

"Den telefonsamtale jeg havde frygtet i omkring atten år kom om aftenen den femtende februar 1982"  Sådan indleder Alki, en fyrreårig forfatter af græsk herkomst, sin historie om sin fars liv og død. Det er Alkis' bror fra Athen, der ringer og fortæller, at deres far er alvorligt syg. Alki rejser derfor til Athen, men da han når frem, er hans far allerede død. Det viser sig, at faderen har efterladt ham et blåt stilehæfte med notater og erindringer fra sit lange liv. Faderen som blev tvunget til at emigrere tre gange af politiske begivenheder: 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig og den græske Borgerkrig, som fulgte efter. Faderen som måtte bygge et liv og en tilværelse op fra grunden tre gange, og som forblev sin socialistiske overbevisning tro, trods fængsel, tortur, foragt og fattigdom. Faderen, som aldrig blev træt og som bevarede sit livsmod og sin humor ind i det sidste, kommer for Alkis til at stå som et ideal af en mand. Samtidig fremstår det græske familieliv med dets menneskelige værdier og varme som et korrektiv og en kontrast til det køligere, tilsyneladende velordnede, moderne velfærdssamfund og familieliv. Fortællerens dobbelte identitet og dobbelte nationale tilhørsforhold giver bogen en tragisk spænding, der udmøntes i komisk-satiriske optrin og i skildringer af menneskelig værdighed på trods af umulige livsvilkår.