De retsløse og de ydmygede

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.