Kuan Yin's klokke

"Selv i lang tid efter at jeg var blevet borgmester i denne landsby, jog kampens uro gennem mit blod. Vagtsomheden var større end eftertanken og fik mig ofte til at handle uoverlagt, i nogle tilfælde uretfærdigt. Mit sind var som en flod, der kun langsomt falder til ro efter et tøbrud. Et tøbrud, som nok varsler foråret, men også i blinde river meget med sig som burde beskyttes for at tjene livet." En borgmester fortæller om livet i en kinesisk landsby efter kommunismens indtog. Hun fortæller om sin egen rolle under krigen, og om hvordan alt er blevet bedre nu, hvor hun har taget kommunismen til sig. Men mener hun det virkelig? Er det selvbedrag eller spil for galleriet? Hendes tanker og erindringer bringer os et skridt nærmere forståelsen af kommunismens greb i befolkningen, som Hilmar Wulff selv oplevede under sine rejser i Kina.