Mit land – dit land

"'Kunne frøken Gertrud give sin ungdom for at pleje en svagelig, ikke alt for medgørlig mor, kunne byen vel også til gengæld give hende et eneværelse at dø i.'" Sådan siger overlægen, da han må indlægge den midaldrende frøken Gertrud, efter hun har viet hele sit liv til at passe sin syge mor. Alle kender hende på hendes deforme skulder, som er blevet vredet helt skæv af hendes mors vægt, når de sammen har gået op og ned ad gaden hver evig eneste dag. Nu ligger den halvgamle pige på det værelse, hvor der er allermest sol, efter at hun har tilbragt det meste af sit liv i halvmørke stuer med morens brok og stønnen som eneste selskab. Hun ser nu tilbage på sit liv, på de valg, hun traf, og dem, der blev truffet for hende. I novellesamlingen "Mit land – dit land" beskriver Charlotte Eilersgaard den undertrykkelse og det stigma, som halvgamle ugifte kvinder levede med i starten af det tyvende århundrede. Bogen udkom første gang i 1915.