Nordens historie. Fra 1800 til i dag

I efteråret 1985 godkendte det danske folketing en aftale om, at folk fra de nordiske lande må bruge deres modersmål, når de skal tale med en offentlig myndighed i et andet nordisk land. Det kan blive indviklet – for der tales mange sprog i de nordiske lande: dansk, finsk, færøsk, grønlandsk, norsk (som endda har to skriftsprog), samisk og svensk. Dansk, norsk og svensk ligner hinanden så meget, at det sagtens kan gå an. Disse tre sprog er desuden i nær slægt med færøsk og islandsk. For 200 år siden var det enklere: da regerede man på svensk i Sverige og Finland og på dansk i resten af Norden. En norsk præst skrev i en geografibog, at det smukkeste dansk var det, man talte i Oslo. Det er der vist for øvrigt nogle, der mener den dag i dag! På 200 år er to stater blevet til 5 plus 3 selvstyrende områder. Det har noget at gøre med Storbritannien og Rusland, der klemmer de nordiske lande fra hver sin side. Det har også noget at gøre med, hvordan de mennesker, der bor i Norden, tænker og føler for hinanden. For at få sammenhæng i det billede må du læse "Nordens historie – fra 1800 til i dag". Bogen udkom første gang i 1986.