Einar Elkær

Einar Elkærs liv er formet af hans uendelige selvoptagethed og forsvindende interesse for alt, der ikke har noget med ham selv at gøre. Han er født som lægesøn i en jysk provinsby, og allerede som ganske ung får han sig et dårligt ry. Han flytter til København for at studere, men ender i stedet med at bruge sin tid på at følge efter unge piger om aftenen for at overfalde dem med sine kedsommelige fortællinger om sig selv, til de er ved at segne. Einar Elkær er et typisk billede på ungdommen i slutningen af 1800-tallet. Hele samfundet var under forandring, århundredet gik på hæld, og der var ikke andet at holde fast i end en selv. Bogen er samtidig et psykologisk studium af et ungt menneske, der har stirret sig så blind på sig selv, at han ikke formår at skabe nogen som helst forbindelse til andre mennesker. "Einar Elkær" udkom første gang i 1898 og er en af Johannes V. Jensens første romaner.