En hjemkomst

Et sørgespil i 4 akter om en velhavende, men arret, familie i opløsning: "Fruen: Ja, han har aldrig været som I andre! Saa underlig trodsig og haard og dog saa hjærtensgod. Jeg kan huske, at da Fa'er pryglede ham og vilde ha'e ham til at bede om Forladelse og angre sin Opførsel den Gang med Pengene, stod han rolig uden at kny, han var bare ligbleg. Men da Fa'er blev ved at slaa, fór han ind paa ham og greb ham i Armen og sa'e: Hold nu op, Du! for jeg fortryder det ikke! Aa, som jeg græd! Men saa om Aftenene, da jeg kom op med Te til ham, kastede han sig om min Hals og hulkede, saa hele det lille Legeme rystede i Feber ... Paul: Havde man bestandig taget ham med det gode, var vist alt blevet anderledes. En Natur som hans prygles til Lydighed. Fruen: Det troede man jo i Fa'ers Tid. Paul: Ja, og det tror man desværre endnu!"