Karen Jeppe

I 1902 begav Karen Jeppe, der var blevet ramt i hjertet af armeniernes tragedie, sig til Ufa, en stor armenisk by i det osmanniske rige, hvor hun kom til at arbejde med forældreløse børn og enker. I 1908 blev sultanen styrtet, og ungtyrkerne kom til magten. Det forventede man sig meget af, ikke mindst blandt armenierne, der mente at undertrykkelsen ville ophøre nu, hvor et sekulært styre tog over. Det modsatte skete. Under verdenskrigen gik Tyrkiet ind på tysk side, undertrykkelsen tog til, og den gradvise udryddelse af armenierne blev sat i system, de blev sendt ud på udmarvende dødsmarcher igennem ørkenen. Langt over en million mennesker omkom. Karen Jeppe fulgte de armeniske flygtninge og drog til Aleppo. Efter at katastroferne var indtrådt, rejste Karen Jeppe til Folkeforbundet, der havde opgivet at støtte armenierne yderligere. Opgaven var for stor, hed det sig. Karen Jeppe holdt da den korteste tale i Folkeforbundets historie. "Ja, der er kun et lille lys, men natten er så mørk," sagde hun. Folkeforbundet besluttede fortsat at støtte Karen Jeppes arbejde. Elisabeth Lyneborg har samlet stoffet og fortalt Karen Jeppes historie. Dele af romanen indgår i romanen "Krigsdøtre", der udkom i 2005. Mogens Højmark, leder af Gylling arkiv og af Karen Jeppe samlingen har skrevet forord. Karen Jeppe blev født i landsbyen Gylling i 1876. På grund af hendes heltemodige og uegennyttige indsats for at afbøde det folkedrab, som tyrkerne iværksatte mod armenierne, huskes hun over hele verden – dog kun i beskedent omfang i Danmark. Karen Jeppe College i Aleppo har været midlertidig lukket, men genåbnede i august 2018.