Konger og dronninger

I dag har konger og dronninger ikke særlig stor magt – deres gøren og laden har ofte størst betydning for sladderpressens kulørte forsider. Men tidligere kunne den kronedes herskers personlighed, begavelse og ambition kaste et land ud i blodig krig, føre til samlingen af stærke riger eller kontakter med nye dele af verden. En kvinde på tronen var uhørt i Europas middelalder. Alligevel lykkedes det en dansk kongedatter at vinde sig hele tre riger og samle dem i en union. Takket være kløgt og styrke blev Margrete sidst i 1300-tallet den meste magtfulde person i Nordens historie. Godt hundrede år efter hendes død overtog Christian 2. det samlede Norden. Kongen var brutal, manipulerende og og fik rodet sig ud i en magtkamp med Gustav Vasa. Den unge svenske adelsmand og oprørsleder var af samme støbning som den danske konge – benhård og skruppelløs. De to dødsfjenders magtkamp trak et blodigt spor gennem Norden. Også på den engelske trone har været i hænderne på manipulerende og magtfuldkomne mænd. Ægteskabet med dronning Katarina måtte være imod Guds vilje. Sådan konkluderede den engelske kong Henrik 8., fordi hans hustru gennem 20 år ikke har skænket ham en søn. Kongen frygter for slægten Tudors beståen og kræver skilsmisse. For at være helt sikker på retssagens udfald bøjer han loven, forfalsker beviserne og køber dommerne. Hør her historierne om 18 konger og dronninger, deres nederlag, sejre – og elskerinder.