Revner før et brud. Danmark under den anden verdenskrig

"Scavenius tilstræbte en officiel afstandstagen fra sabotagen, en ny "Buhl-erklæring", denne gang ikke fra statsministeren, der jo ikke havde folkets øre, men fra rigsdagen, måske endog fra Kongen, hvis det ikke kunne være andet. Men det havde hast. Den 26. marts drøftedes sagen i ministermødet; "indgaaende" står der i protokollen. Dagen efter førte Scavenius den frem i Nimandsudvalget. Han malede i drastiske farver: "partisankrig" kaldte han sabotagen, hvilket viser, hvor langt fra den barske europæiske virkelighed man endnu opererede i den danske regering." Børge Outze fortæller om Danmarks situation i midten af 1943 efter folketingsvalget 23. marts. Valget havde ikke løst problemerne i Danmark, for selvom Scavenius fik lov at blive som statsminister, var der store dele af befolkningen, der ikke lyttede til ham – slet ikke den modstandsbevægelse, som han selv ønskede at få bugt med.