Skæmtsomme historier

"Den gode abbed holdt yndlingen strengt afsondret, lod ham sove i sin egen celle, bortlugede enhver ukrudtsspire af hans sjæl og opdrog ham i det hele taget i rene tanker og dyb syndsbevidsthed, som det sømmer sig alle gode præster. Nitten år gammel kendte denne unge novice ikke anden kærlighed end Guds kærlighed og bortset fra sin lærer ikke andre medskabninger end englene, som jo af hensyn til deres evige renhed er berøvede vore kødelige attributter, og var det ikke ordnet således, gik det nok også for livligt til i Himlen." Da Moncontours ældste søn dør i en duel, må han finde på en anden måde at få slægten ført videre på. Hans yngste søn har levet hele sit liv afskåret fra verden i et kloster med sin abbed som eneste ven. Nu beslutter hans far altså, at denne purunge og uskyldsrene mand, der aldrig har set en kvinde, skal giftes med den pige, som var forlovet med hans storebror. Det bliver noget af en brat opvågning for den unge mand, da han første gang møder sin kommende hustru og sætter fod i den verden, han ikke anede fandtes. "Skæmtsomme historier" skabte noget af et røre ved sin udgivelse i 1832. Dens sarkastiske, spøgefulde og kritiske tone fik fortællingerne om både kendte historiske figurer og fiktive påfund fra Balzacs fantasi til at provokere og fascinere franske bedsteborgere og litterære sværmere.