Ung kvinde under opstigning i landskabet

"Vemod jeg åbner skuffen med sol men de uartige børn har vendt den solen strømmer direkte ned på gulvet og brænder hul i tæppet i fryseren i køkkenet er der sjældent sne nok børnenes kælk står ubenyttet måske er det dét de hævner men sne er dyr hvis det skal være den hvide min kone har igen ladet græsset gro i sengen hun ved det irriterer mig og jeg ikke bryder mig om dyrene jeg sætter mig vemodigt i badeværelset hvor regnen kan øse ned i dagevis uden ekstra påfyldning det bløde, farveløse vand skal være godt for éns teint min familie hamrer på døren råber at de fortryder deres stemmer lyder svage og sårbare gennem regnen" Mange af digtene i Jannick Storms digtsamling "Ung kvinde under opstigning i landskabet" giver genlyd af Grønland, Island og Færøernes vilde landskaber, og det samme dybtliggende vemod, som går igen i forfatterskabet, giver digtene en personlig dybde og en klang, der er ganske særlig for Jannick Storm.