40 år i A–dur

Glem Nietzsche, glem Marx, glem Stauning og Mao og Che Guevara! Min skæbne blev beseglet den 4. juni 1964 i K.B. Hallen. The Beatles spillede, jeg var 14 år, og indtil da ville jeg gerne være læge. Glem det! Jeg sad så tæt på Lennon, at jeg kunne stemme hans guitar! Ungdomsoprøret i 1967 deltog jeg ikke i. Jeg havde ikke noget at gøre oprør imod. Jeg gjorde, hvad der passede mig i forvejen, og samfundsomstyrtning ragede mig en papand (næsten et Lennon-citat). I 60-erne var der ikke meget forståelse for, at man nok kunne leve af at spille det der åndssvage pop-musik. Så jeg gjorde det "my way", med meget arbejde og en pæn portion held i sprøjten. Hvor mange gange har jeg ikke hørt "jah, hvis jeg havde haft tid, havde jeg da også spillet guitar, men jeg skal jo passe mit advokat-kontor". Well, en Gibson-guitar blev mit advokat-kontor. Og undervejs fik jeg prøvet et liv af, som var ganske anderledes.