Blå som floder og hav

"Det var disse billeder der viste sig for mig da min mor ringede og fortalte at min far var død, billeder der pegede både frem og tilbage i tiden, nogle overbelyste, nogle mørklagte, andre belysende hinanden. Sådan viste de sig for mig, på et billedtæppe i violet, purpur, karry, blå som floder og hav og mørkeblå, næsten sort og vinrød fløjl, denne sidste nat før jeg tog beslutningen, natten hvor jeg fik adgang til historien om pigen og hendes far og historien om kvinden og hendes elsker. Den historie alle voksne kvinder kender, måske i andre fremkaldelser end mine, men de kender smerten". "Blå som floder og hav" er en lyrisk roman om kvinden, kærligheden og kunsten. I et billedrigt og henførende sprog skildrer forfatteren en kvindes forsøg på at forstå sig selv gennem forholdet til de to mænd, der har påvirket hende mest: faren og den tidligere elsker. Glimt fra fortiden væves sammen med nutiden, og efterhånden blotlægges en grænseoverskridende fortælling om, hvordan den voksne kvindes seksualitet er blevet formet af den lille piges forhold til faren. Da kvinden forstår at der gemmer sig en incestuøs historie bagved, og hun bliver klar over at hun som voksen har gentaget historien ved at indgå i grænseløse forhold, vælger hun at tage en raffineret og forløsende hævn over sin far.