Blodig jord

Den store, kluntede ståltank slingrede frem over de opblødte veje. Slaget ved Falaise-lommen, måske det største og mest forbitrede opgør efter landgangen på Normandiets kyst, er på sit højeste. Skjult af det tætte røgtæppe skal tankformationerne nu bryde igennem de sidste tyske modstandsbælter. I tanken sidder fire mænd, anspændte, med svedige ansigter og blodskudte øjne. Fremad, uophørligt fremad… Løjtnant Pope, syg af angst, blottet for selvtillid, og dog er det ham, der har ansvaret. Ved siden af ham sidder sergent Goodall, veteranen, der ved, hvor let en svag leder kan miste sejren af hænde. Korporal Pike, pålidelig indtil marven, sej, en mand, der nægter at tro på døden som en realitet, er den tredje. Og så Woods, radiomanden, for hvem der inden for og uden for tankens fire vægge ikke findes andet end de øreklapper, han klynger sig til. Tanken vælter fremad uimodståelig med sin besætning. Men de næste øjeblikke kan forandre deres midlertidige hjem til en glødende ligvogn, et helvede af flammer, der kun kan betyde tilintetgørelsen for dem alle.