Borgens børn

"'Om natten trængte de ind i vort hus, onkel, og hentede fader. Tjenerne flygtede. Da kaldte han på moder, så det gjaldede i huset, og da mændene tog hende om livet og i hendes sorte hår, affyrede hun en pistol mod dem, og så slog de hende ned og slæbte dem begge bort.' 'Herregud – Herregud – om livet og i hendes hår,' mumlede manden og stirrede ud i den månelyse nat, idet han knugede sine hænder." Den franske revolution har strøget sin blodige hånd over Strasbourg og myrdet alle de aristokrater, der ikke nåede at flygte. Heins mor og far var blandt de døde, og da stormen har lagt sig, vendte hans onkel tilbage fra sit hjem i Italien for at tage sig af sin nevø. Med sig bærer de begge minderne om Heins elskede forældre og deres grusomme skæbne, som Hein alene var vidne til. De husker dårligt nok hinanden, og dog er det nu op til dem at rejse familiens ære og gøre den gamle familieborg til et sikkert sted igen. "Borgens børn" udkom første gang i 1911. Denne oversættelse er fra 1925.