Broen ved Argenteuil

"Jeg var så helt vanvittigt forelsket i dig, at jeg kunne have slået saltomortaler af bare lykke, fordi det denne gang var anderledes… mere virkeligt. Kan du ikke nok forstå det? Jeg var jo kun en lille kontormus, som havde appetit på livet, derfor sørgede jeg for at træffe så mange mænd som muligt… og bildte mig selv ind, at jeg var forelsket i dem, fordi jeg samtidig gerne ville være en pæn pige. Men så kom du… og det var slet ikke behageligt at skulle se den kendsgerning i øjnene, at jeg i virkeligheden ikke var den pæne pige, jeg havde gået og forestillet mig, at jeg var." Da Louise møder den unge kunstner Pierre, er det, som om hun bliver ramt af lynet. Pludselig ser verden helt anderledes ud, og før hun ved af det, er hun flyttet ind hos ham og drikker omtrent lige så meget som ham og alle de andre bohemer, der er flettet ind i hans liv. Samtidig opdager Louise nye sider af sig selv, ligesom hun bringer ukendte ting frem i sin elsker. "Broen ved Argenteuil" er en kunstnerroman fra det parisiske bohemeliv i 1950'erne. Bogen maler et fint og nuanceret billede af de skæve eksistenser, der forsøger at leve liv, der er så anderledes som muligt fra det burgøjsersamfund, de foragter. Bogen udkom første gang i 1960.