Der er ingen mening i galskaben: 13 monologer

"Vi lever i barnets århundrede. Det vil sig at: Børnene må ikke være hjemme, For der er ingen hjemme. De må ikke være nede i gården, For dér er der ingen sol. De må ikke være på græsset, For græsset må ikke betrædes. De må ikke være i solen, For der bliver de kørt over. Så er det at jeg skal belemres med dem. Da jeg læste til børnehavelærerinde, troede jeg, det var et kald. Det sagde de alle sammen, da jeg spurgte, hvorfor lønnen var så lille. Jeg anede ikke, at vi bare skulle være kommunal parkering af hensyn til fabrikslivets trivsel." Georg Gjedde har ikke skrevet disse 13 monologer så meget, som han har nedskrevet dem. De er overhørt tilfældige steder; brok i en sporvogn, en dumhed hist og her, som forfatteren så har skrevet ned, da han kom hjem, og senere har ladet opføre af skuespillere. Af grunde, som man forstår, når man læser monologerne, understreger Georg Gjedde, at de IKKE er udtryk for hans egne synspunkter.