Det kritiske parterre. Det Kongelige Teater og dets publikum omkring år 1800

Oplevelsen af en teaterforestilling er intet præfabrikeret produkt, som afleveres til tilskuerne og bæres hjem af disse i ens udseende erindringsposer. Oplevelsen af teater er tværtimod facit på et regnestykke, hvori indgår flere ubekendte, blandt andet de rent fysiske vilkårs indflydelse, tilskuerens – skuespillerens indbyrdes placering i rummet. I dette forhold har specielt balkonteatrets udformning og lange levetid favoriseret en voksende uoverensstemmelse mellem den karakteristiske omgangsform uden for teatret og den traditionsdikterede opførsel, som husets indretning understøttede. En levende kritisk holdning hos tilskuerne er ikke blot en egenart ved en bestemt gruppe mennesker i en bestemt periode. Denne holdning er i højere grad et produkt af tilskuergruppens sammensætning, den herskende opfattelse af teatrets funktion og stedets, teaterhusets indretning. Vi tilskuere oplever ganske vist forskelligt alt efter vor baggrund og viden, men udbyttet, vi får af en forestilling, er det dog op til skuespiller, scenograf, myndigheder og ikke mindst teaterarkitekter at dirigere.