Det må gerne blive mandag

"Lundbom blev stående ved bordet, da han havde endt sin beretning. Han støttede sig til kanten med venstre hånd, fordi han et øjeblik følte sig svimmel, børnenes ansigter syntes at flyde bort i tåge og møblernes omrids forandrede sig, men svimmelheden forsvandt, og han så atter hver ting og hvert ansigt med klare, tydelige konturer. Carl sad undrende med åben mund og Henrik stod glanende med avisen i hænderne foran Svea. Hatten på dugen synede unaturlig sort under det skarpe lys." Det er med tungt sind, at Lundbom fortæller sin familie, at han er blevet afskediget. Alle har vidst, at arbejdsløsheden var begyndt at stige i København, men han havde ikke regnet med, at han ville blive blandt de første, der mistede sit arbejde. Børnene har lige så svært ved at forstå det som Lundbom selv, og ingen af dem kan forudse, hvilken hård tid de går i møde. "Det må gerne blive mandag" skildrer den store arbejdsløshed blandt håndværkere i mellemkrigstidens Danmark. Romanen viser både familiens økonomiske forfald, og hvad det gør ved selve livsnerven, når man føler sig tilovers i samfundet. Bogen udkom første gang i 1934.