Detdigte

"Det sædvanlige gamle sted De samme gamle steder og så er de ikke de gamle og ikke det samme alligevel! Og dog. Det samme. Og stedet her, med dig, med mig, er et flygtigt forhold en berøring i tiden, af hvilken kun en smerte forbliver. Og den er den færdige skrift. Og den er skrevet for længst. Og nu vil den skrives igen. Men det er den samme. Det er det samme." Jørgen Gustava Brandts "Detdigte" består af brudstykker af poesi, der hvirvler sig rundt om hinanden og danner en sælsom helhed uden helt at høre sammen. Digtene er stemningsfulde og rummer både billeder af byliv, kærlighed og indre liv.