Gudernes have

Det er en vederkvægende oplevelse at besøge Korfu hånd i hånd med Gerald Durrell og genfinde den sollyse barndom i hans muntre selskab. Korfu var en fortrullet ø, hvor beboerne var ligeså aparte for ikke at sige småskøre som dyrene var mærkelige og vidunderlige og hvor jorden i sin rige frodighed havde gaver til alle "... vandmeloer så sprøde og kølige i kødet som lyserød sne ... ferskner, orangerøde som høstmånen og bristefærdige af saft ..." Det var et live for guder, familien levede i denne "Gudernes have" men det gik sjældent stille af. Storebror Larry rasede, når han fandt isskabet proppet med halvrådne spurve, Prins Jeejee forstyrrede freden med sine forsøg på at spille fakir, og selv mor gik ud af sit gode skind, da kaptajn Creech nær havde spoleret hendes "indiske fest" med sine sjofle sange. Men på Gerald Durells Korfu var katastroferne aldrig rigtig katastrofale og ulykkerne blev hurtigt glemt. Selv iagttager han sine omgivelser med et sandt falkeblik og er samtidig både lyrisk og strålende morsom, når han fortæller om den lille dreng og hans glæder over at opdage verden og se, hvor dejlig den er.