Guldtinkturen

"'Det er jo netop det sørgelige med dig!' afbrød jeg ham håndligt leende. 'Du forstår ikke, hvad det vil sige at koncentrere sig. Du med dine tusind nusserier, naturligvis, du snapper hist og her et par skilling, men hvor bliver det store værk af, det tilfredsstillende? Nej, jeg vil hellere sulte og fryse, og så til gengæld skabe noget, jeg kan være stolt af – vise rakket, hvad jeg duer til, jeg, doktor Kempff. Det kan jeg en mand og en lærd. Og bagefter, når det lykkes, bringer det på én gang mange penge.'" Når det altså bringer penge, tænker Walter, som får smidt fornærmelser og bebrejdelser i hovedet, mens han forsøger at hjælpe sin forfængelige og sygelige ven Rudolf med at tjene til føden. Rudolf er så fuld af selvtillid og foragt for andre, der ikke som ham tør forsøge sig med den helt store roman, at han igen og igen spænder ben for sig selv. Men hvad så, hvis det virkelig lykkes? Vil den succes og anerkendelse, han stræber efter, bringe ham den lykke, han søger? "Guldtinkturen" udkom første gang i 1895. Denne oversættelse er fra 1919.