Hospitalet og jeg

"At få tb. midt på livets vej er omtrent som at være gået i byen på indkøb, og pludselig bliver påkørt af en bus. Når man igen kommer til bevidsthed, har man totalt glemt alle ens presserende ærinder. Man kan faktisk ikke engang huske, hvor man skulle hen. Det eneste, det nu drejer sig om, er smerten i benet, ømheden i ryggen, hvad man skal ha' til middag, og hvem der ligger i sengen ved siden af." Man skulle ikke tro, der var noget sjovt i at få tuberkulose og da slet ikke ved at være indlagt med det i månedsvis. Ikke desto mindre er Betty MacDonalds erindringer fra sine ni måneder på et tuberkulosehospital spækket med sjove anekdoter og finurlige observationer fra et sted, ingen har valgt at være. Som i sine mange andre erindringsbøger formår hun at skildre livet på godt og ondt med en befriende portion humor og varme, som alle kunne lære noget af.