Husjomfru

Violinmager Lars Olsens yngste datter Julie er er i udgangspunktet en ung pige, der aldrig slår blikket ned, og som vækker opsigt, hvor hun kommer. Men tiderne forandrer sig, og mennesker bliver forandret af tiderne. Julie er født i 1836 og døde som femoghalvfjerds-årig i 1911 på Alders Hvile i Bergen og hun efterlod sig ingenting, ingen familie, intet skriftligt. De små spor efter hende fortæller, at hun har tjent i fine huse i Christiansund, og at hun nærmest resten af sit liv har tjent som husjomfru hos de fornemste – og rigeste – familier i Bergen. Hun har mange tjenere under sig og indtager måltiderne ved herskabets borde. Og hun erfarer med en resigneret selvfølgelighed, hvor stor afstand der er mellem klasserne i samfundet. Hun kender livet igennem sin egen plads. Uden dog på noget tidspunkt at acceptere: at sådan er verden. Ud fra meget beskedne historiske fakta, som Hoem har gravet frem, har han digtet et kvindeliv fra før velfærdssamfundet, skåret igennem ideologi og klicheer, og bragt det til udfoldelse. Husjomfru er en roman om en kvinde – en kvinderoman. Edvard Hoems roman om Julie handler om, hvorledes tidens spændetrøje og tilfældige afgørelser får livsvarige konsekvenser, om drømme om kærlighed, som aldrig går i opfyldelse, men også om et liv fuld af mening.