Kære Henning

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker." Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden.