Karen Jeppe og det armenske folk – et liv – et kald

"Karen Jeppe og det armenske folk - et liv - et folk" er en biografisk og letlæst fortælling om den danske lærerinde Karen Jeppe, der under det armenske folkedrab i 1915-17 tog affære og reddede mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser. Karen Jeppe arbejder i begyndelsen af 1900-tallet som lærer i Danmark, men en skæbnesvanger aften tager hun til foredrag om den politiske uro i det osmanniske rige. Det armenske folks skæbne berører hende så dybt, at hun beslutter sig for at rejse til den armenske by Urfa for blandt andre at hjælpe de mange tusinde forældreløse børn, der lever her. I Urfa bliver Karen Jeppe underviser for en gruppe armenske børn, der har oplevet grusomme ting. De har set deres forældre og søskende blive dræbt, og har måtte tigge og stjæle for at overleve. Karen Jeppe tager børnene under sine vinger, og er ikke blot en dygtig lærer, men også en fantastisk igangsætter og organisator. Børnene lærer hun at læse og skrive, de voksne sætter hun i gang med landbrug og håndarbejde. Mens Karen Jeppe opholder sig i landet bliver situationen værre og værre for armenierne. Folkemordet er i gang og overalt er der frygt, arrestationer, dødsmarcher, deporterede og tusindvis af flygtninge. Karen gør alt, hvad hun kan, men for hver hundrede hun hjælper, er der tusinder, hun ikke kan hjælpe. Alligevel giver Karen Jeppe ikke op, men rejser til Aleppo i Syren, hvor hun fortsætter med at hjælpe de fordrevne armenske flygtninge indtil sin død i 1935. Fortællingen om Karen Jeppe er et stærkt portræt af en modig, kompetent og indsigtsfuld kvinde, der drevet af kærlighed til sine medmennesker ofrer sit eget trygge liv i Danmark. Bogen er for voksne, men skrevet i et let-læst sprog, der gør den nem at læse for alle.