Kierkegaards forhold til Hegel

Søren Kierkegaard er som oftest blevet set som direkte modstander af den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel. Ikke mindst fordi Kierkegaard i sine egne skrifter håner Hegel og den spekulative idealismes systemiske forståelse af den fælles virkelighed. Kierkegaards position hævder, at Hegel i sit system mister det eksistentielle aspekt af at være et menneske, og med det udgangspunkt, danner Kierkegaard grundlag for eksistentialismen. Teolog Niels Thulstrups (1924-1988) doktordisputats fra 1967 "Kierkegaards forhold til Hegel" er en grundig gennemgang i Kierkegaard berøring og behandling af Hegel. Fra Hegels position blandt teologer og tænkere i Kierkegaards tidlige år og hans kontakt med Hegelianismen, til Hegels rolle i Kierkegaards værker og skrifter og dennes opgør med Hegels tankesystem. I sin grundige gennemgang viser Niels Thulstrup også, at selv i sin kritik, og nærmest i kraft af den, står Kierkegaard på skuldrene i af Hegel. Kierkegaard er afhængig af den spekulative idealismes termonologi og begrebsapparat, og Kierkegaards tankeverden er tildels skrevet frem i oppostion til Hegel. Disputatsen har haft stor indflydelse og blev efter udgivelsen oversat til tysk, engelsk og japansk.