Mellemlandinger

"Undertiden kender man folk, selvom man ikke kender dem. Sådan er det med Nanna. Hun har aldrig betydet noget for mig. Hun har altid virket så hektisk, sådan en, der hele tiden er på udkig efter et nyt land at rejse til, og vel at mærke helst så fjernt og fattigt og ufremkommeligt som muligt, eller et nyt projekt, hun kan kaste sig over, eller et nyt noget helt andet. Nanna er altid på vej et sted hen. De få gange jeg har set hende, har hun stresset mig. Det gør hun også nu. Hun spørger til mine planer, når jeg kommer hjem. Men hendes kropssprog fortæller også noget andet: At dette er det sidste spørgsmål inden hun forlader mig. Og jeg aner ikke, hvad jeg skal svare." Kristian burde fokusere på at lave sin film om Neil Young og om at savne sin kæreste, som bor i England. Men i stedet laver han ikke andet end at tænke på Nanna. Hun er ikke bare uden for rækkevidde, fordi hun bor i New York. Hun synes også, han er irriterende og kedelig, og han burde i øvrigt slet ikke kunne lide hende. Men så enkelt er livet desværre ikke…