Pio

Det er 5. maj, 1872. Louis Pio sidder i en celle på Nytorv og venter på en retssag, der vil sende ham i isolationsfængsel i flere år. Hans forbrydelse er, at han har indkaldt til et folkemøde på Nørre Fælled. Opholdet i fængslet bliver dyrt, og han overlever kun, fordi man ikke vil forære arbejderne en martyr. "Pio" er en roman om Louis Pio, som startede Socialistiske Blade, lagde grunden til den danske arbejderbevægelse – og dermed Socialdemokratiet – men som snart måtte flygte til Amerika. Han vil forandre verden til det bedre, kæmpe for arbejderne og sikre kvinderne ligestilling – men er der tale om idealisme eller selvbedrag? "Pio" er en afviklingshistorie om et liv, der ikke vil lykkes, men det er også en biografisk roman om en ener, der skubbede til udviklingen herhjemme, kæmpede for forandringer og basale menneskerettigheder og blev mødt af indædt modstand fra et ungt demokrati, der greb til politispioner, skueprocesser, fængsel og bestikkelse for at slippe af med samfundsfjenderne.