Poppeldigte

"Poppeldigt nr. iii De spejlende sent stillede udposter – vagter er de mod hvad i denne uendelighed? Himmelpinde skydende løvgrønt hilsende Monet Hvad i det heftigt åndende i det høstligt synliges væg de inhærente farvens zoner eller den grynede tøven mellem årstid og årstid mellem dagenes høje tremmer på bredden ved Epte?" Mens Jørgen Gustava Brandt digt for digt giver udtryk for sine følelser, stemninger og erindringer, titter poppeltræerne frem over det hele. I hvert et digt er de på den ene eller den anden måde flettet sammen med fortællingen, oplevelsen, sansningen og følelsen.