Riget i midten

I året 1046 f.Kr. krydsede en hær på 45.000 soldater og 300 stridsvogne Den Gule Flod. I spidsen stod kronprins Wu af Zhou, og snart havde han besejret naboen, Shangdynastiet. De næste omkring 800 år blomstrede Zhoudynastiet og udviklede det system, der fortsatte under den senere kejser. Kejserriget Kina blev samlet i 221 f.Kr. af Qinkongen Ying Zheng, der erklærede, at han af guderne var udset til at herske som kejser i riget, der var civilisationens centrum. Alle undersåtter skulle adlyde og tjene Himlens Søn. De nærmeste naboriger blev vasalstater, der aflagde troskabsed og betalte skatter til Kinas hersker. Helt ude på den anden side af vasallerne huserede barbarerne. Lige bortset fra heste var der intet godt at hente dér, og grænsen blev holdt solidt bevogtet. Med denne stærke selvbevidsthed trivedes Kina som et stort set lukket rige i flere tusind år, indtil mødet med den vestlige verdens købmænd og våben først i 1900-tallet væltede kejseren.