Rotterne

Stilhed! Mine øjenlåg er tunge - jeg må kæmpe for, at de ikke skal falde i. Det ville være så vidunderligt at falde i søvn. Nej! Så ville jeg ikke høre det lille plop af rotten. Den ville snige sig ind på mig, og jeg ville ikke ane, at den var der, før jeg mærkede dens skarpe tænder skære sig ind i mit kød. Bare tanken får mig til at ryste over det hele, og jeg kan mærke sveden pible frem på panden. Jeg er nødt til at holde mig vågen. Tænke. Tænke på, hvordan alt dette her egentlig begyndte. Gå tilbage til... ja, til Canberra. Det var der, det begyndte. Det kunne jeg huske nu. Canberra...