Spioner dør ensomme

"Bilen accelererede. Forlygterne skinnede som to sole. Han prøvede at kaste sig til side. Men foden, den forbistrede fod, var tung som bly, og hunden knurrede rasende ad dette farlige væsen og nægtede at flytte sig en tomme. Derefter var der bare to sole. De eksploderede. Han blev slynget op i luften. Han så rødt; et vældigt rødt skær, som han havde set før. Han ramte jorden." Der går ikke lang tid, før kriminalinspektør Harry Schreiner kan konkludere, at den gamle Mathiesens død ikke er en ulykke. Der er ingen bremsespor på vejen, hvor han er blevet kørt ned, og alt tyder på, at bilen kørte direkte ind i ham med vilje. Til gengæld er det svært at finde et motiv for, at nogen skulle køre en ældre herre i et pænt kvarter ned en søvnig aften som alle andre. Det er først, da Schreiner finder ud af, at manden har en forbindelse til den spanske borgerkrig, at han begynder at kunne opsnuse et motiv. Imidlertid bliver sagen lige så stille mere og mere personlig for Schreiner, og til sidst er han klar til næsten hvad som helst for at opklare mordet.