Stenhuset

"(...) han havde langsomt fået vippen til at fjedre, og han var kommet højere og højere op og længere og længere ned, og til sidst havde hans fødder givet slip på vippens rødbrune kokos, som havde kastet ham ud i en høj og flot bue med et klip i zenit, og så var det gået nedad i rasende fart med dobbelt saltomortale og en halv skrue og en afsluttende maveplasker i et bassin uden vand." I Henrik Juul Jensens roman "Stenhuset" følger vi den aldrende Benjamin Asks tanker, mens de flyver tilbage over et langt liv. Han genkalder sig barndommens tryghed, der blev afløst af kærlighedens uforudsigelighed, og den klassiske musik, der har dannet lydspor for hans oplevelser og følelser hele livet igennem. Minderne spænder mellem det erotiske og det poetiske, mellem skønhed og absurditet og tegner tilsammen et portræt af en skæbne langt ud over det sædvanlige.