Tiden hænger på træerne

"Mit første åndedrag aktiverede et eller andet fejltrin, der var begået i familien. Måske flere generationer før min. Og i en slags dominoeffekt løb fejlen op gennem slægtleddene og ramte mig. Mine hænder. Morgen, middag, aften og nat. Sådan måtte det være." Venusia bliver født i Rom i 1915. Moren er dansk og faren ud af en rig italiensk familie. Første verdenskrig og en konkurs sender familien fra Italien til Danmark. De turbulente år i det krigshærgede Europa gør den stærke og sammentømrede familie sårbar. Der er en historie i familien, som alle helst fortier, og som den følsomme Venusia bliver optaget af. Den drejer sig om tre skæbnesvangre kvinder, ét barn og en stor mængde blod. Historien, eller rettere brudstykkerne af den, gør hende nervøs. De bliver til et eksistentielt regnestykke, barnet og de tre kvinder, som hun gerne vil have til at gå op. Undervejs i sin søgen efter sandheden, finder hun trøst i fantasiens verden. En sjælden sygdom opstår i hendes hænder, som visner og falder af, og efter bedste evne navigerer hun med de forskellige håndproteser, hun får på armene, op gennem det 20. århundrede. "Tiden hænger på træerne" er den aldrende Venusias erindringer om at leve og søge efter faste holdepunkter i et ustabilt og vanvittigt århundrede. Romanen kan læses som en dannelsesroman eller et moderne eventyr med referencer til det gamle folkeeventyr "Pigen uden hænder". Romanen ligger fint i tråd med den magiske realisme, der præger bl.a. Günther Grass' bog "Bliktrommen" og Guillermo del Toros film "Pans Labyrint".