Ved ilden

"Han satte nålen på grammofonpladen, og da musikken strømmede ud i rummet følte han den sædvanlige undren over at han kunne få grammofonen til at afgive al denne skønhed. Den samme undren følte han når han såede sine blomster i haven. Blomster der var så smukke at ingen kunne se på dem at det var en pukkelrygget der havde drevet dem frem. Det var aldrig blevet en selvfølge for ham. Der var noget ufortjent ved blomsternes skønhed. Det var han blevet ved med at føle. Han forestillede sig at han ville have undret sig mindre hvis blomsterne havde været grimme og forkrøblede. Vanskabninger som han selv." Alle har en udfordring, de lever med, men ikke alle er lige villige til at acceptere det. Som pukkelrygget er ens handicap ikke til at skjule, og for romanens hovedperson forvandler hans selvhad sig til mistro ved andre mennesker. Det første lysglimt i hans liv kommer, da han møder en pige, der har accepteret sit eget handicap.